Har du spørgsmål?

Behandling af angst
hos professionel i Århus


Vi kender alle til angst, og der er meget, der kan aktivere vores angst. Alle angstformer kan mærkes i kroppen, der går lige fra et lille ubehag eller uro til store angstanfald. Angst vil fortælle os, at der er noget vi skal tage os af – så indimellem er angsten relevant.

Angst afholder os fra meget her i livet.  Vi bruger meget energi på alle de fysiske symptomer angst kan give, og på undgåelses- og sikkerhedsadfærd, og det kan resultere i, at der ikke er overskud til alt det sjove. 

Når angsten er relevant

Når vi ser en hund komme imod os, kan det være meget relevant at blive opmærksom, indtil vi finder ud af, om den er venligsindet eller ikke. 

Skal vi klatre op af en stejle bjergside, vil adrenalinet være forhøjet i kroppen, hvilket nogle opfatter som angst. Det vil være helt naturligt, for der er en vis fare forbundet med det, og vi skal være opmærksomme. 

Skal vi til eksamen, eller til et vigtigt møde, giver det mening med en vis præstationsangst. 

Når angsten bliver et problem

De fleste reagerer med et angstniveau, der er relevant i forhold til situationen. Når niveauet er for højt i forhold til situationen, kan det blive et problem for os. Indimellem kan vi også have angst uden der foreligger en klar årsag. 

Det er også blevet sagt, at angst smitter mere end influenza. Dermed menes, at når vi først har angst for én ting, så har det med at ”smitte”, så der til sidst er der flere ting er giver angst. 

For at undgå en ubehagelig angst eller uro, benytter vi ofte enten en undgåelsesadfærd eller sikkerhedsadfærd. Forsvarsmekanismerne, som vi også kan kalde beskyttelsesmekanismer, kommer i brug.

For nogle kan det gå hen og blive tvangsmæssige tanker eller tvangshandlinger, også kaldet OCD.

Præstationsangst

Nogle gange kan præstationsangsten blive så stor, at det ikke rigtig giver mening. Da er der ofte mere på spil end f.eks. den aktuelle eksamen. Vi har måske tidligere haft dårlige oplevelser, eller vi tillægger resultatet den samme værdi, som den værdi vi selv har.

Undgår at angst styre dit liv

Hvis vi finder ud af, hvad der er på spil for en, kan vi bedre hjælpe os selv. Igennem terapien kan vi sammen undersøge, hvad der udløser angst og se på de tanke- og adfærdsmønstre, der er.

Ofte viser det sig, at det er en tidligere erfaring, der ligger til grund for angsten.

Der kan eksempelvis være en oplevelse da vi var 4 år, og en anden, da vi var 10 år. På det tidspunkt og i de omstændigheder er det klart, at vi havde angst. Måske husker vi situationerne, måske ikke, men vores krop og nervesystemet husker det altid. Nu er vi blevet ældre, har andre erfaringer og er i nye omgivelser, så angsten er ikke relevant længere, men vi kan komme til at reagere ”som om” vi er 4 eller 10 år. Derfor skal der arbejdes på nye tanker og ændret adfærd, så nye erfaringer kan erstatte de tidligere.

Udover en psykodynamisk tilgang i terapien, kan der også benyttes andre tilgange

Angst og følelser

Angst kan også benyttes som et forsvar for ikke at mærke følelser, som vi ikke har erfaringer med at håndterer og vi ved derfor ikke. hvad vi skal gøre med dem.

Det kan også være følelser som er meget ubehagelige for os. For ikke at mærke og ikke tage os af disse følelser, kan vi i stedet få angst. Igennem terapien kan vi undersøge hvilke følelser der kunne være relevante i situationen og begynde at mærke og håndterer disse følelser.

Når vi begynder at tage os af det vi føler, kan angsten forsvinde. 

Kognitiv terapi kan hjælpe dig af med angst

Kognitiv terapi bliver ofte benyttet til angstproblematikker. I kognitiv terapi er der fokus på de tanker, der bevidst og ubevidst er der i de forskellige situationer. Det ses oftest, at der er god grund til at få f.eks. præstationsangst – hvis altså tankerne er helt rigtige! Det er de som regel ikke. 

Til at ”afslører” dette er den kognitive terapi en fremragende metode at benytte. Ofte benyttes den kognitive tilgang også som en delelement i terapien. 

Igennem kognitiv terapi kan vi undersøge, hvordan tanker giver de følelser der er, hvordan kroppen reagerer og de handlinger det medfører.

Hypnose til behandling af angst

Hypnose er en anden måde at arbejde med præstationsangst og andre angstformer. Denne form for angstbehandling findes effekt hos mange mennesker. I afsnittet om hypnose kan der læses om dette.

Angstbehandling i Risskov nær Århus

​Jeg holder til i Risskov nær Århus, vil du bestille tid til en session eller ønsker du at høre mere om angstbehandling, kan du ring på 28 32 13 14 ​eller skrive på ullatoftdahl62@gmail.com.​

Ønsker du en samtale?

Hvem er jeg

  • Ulla Toftdahl
  • Skejbygårdsvej 242, 8240 Risskov
  • CVR: 29372373

Kontakt mig

Åbningstider

​Jeg har ingen fast træffetid. Du kan kontakte mig, ved at skrive en mail, sende en sms eller ringe til mig.