Terapi er både for mennesker, der har det svært, og for mennesker der overordnet har det godt, men som ønsker en forandring på dele af deres liv.

Livet kan være udfordrende - nogle gange opleves det som muligheder, andre gange som vanskeligheder.​

Vanskeligheder dukker blandt andet op, når vores livsstrategier ikke længere er nyttige for os. Livsstrategier har vi fået i en kombination af vores personlighed, det miljø vi er vokset op i og de oplevelser vi har haft. Det bliver så naturligt for os at leve på den måde, så det kan være vanskeligt selv at ændre.​

Jeg vil i terapien være opmærksom på disse livsstrategier. Vi vil oftest tage udgangspunkt i de problematikker der opleves i dagligdagen, og hvor det er relevant, går vi tilbage i tiden, da det ofte viser sig, at dagens problematikker, har deres oprindelse i fortiden.​

Eksistentielle eller religiøse problemstillinger kan også inddrages i terapien.​

I min uddannelse og efteruddannelser som psykolog og terapeut, har jeg lært forskellige behandlingsmåder som terapien kan indeholde. Jeg vil i det følgende beskrive nogle af dem.​

Samtalen i terapi

Vi benytter alle samtalen i vores relation til andre. I samtalen indgår der naturligvis ord, men der er også stor kommunikation i kropssproget, måden ordene bliver sagt, og hvad der ikke bliver sagt. Samtalen har derfor en vigtig betydning i terapien. Det vi taler om, kan blive mere virkeligt for os. Derfor kan vi igennem samtaler blive bevidste om flere sider af os selv. Når vi tør blive kendt med os selv, er der større mulighed for, at vi også tør lade andre mennesker kende os. Alt i alt kommer vi til at leve mere autentiske.​

Samtalen skaber også en kontakt til andre menneske. En kontakt, som kan have vekslende intensitet. Under samtalen vil jeg derfor også være opmærksom på kontaktformen.​

Kognitiv terapi

Som mennesker fortæller/tænker vi forskellige ”sandheder” om os selv og andre, f.eks. ”Jeg er smuk”, eller ”Musik er det bedste jeg ved” eller ”Jeg har værdi, fordi jeg ved så meget om musik”. Vi har også mange forskellige leveregler, f.eks. ”Det er bedre at være smuk end at dumme mig”. En af pointerne i kognitive terapi er at disse tanker (grundantagelser) og leveregler, kommer til at bestemme vores tanker, følelser og handlinger. Selvom vi kan være trætte af den måde vi reagerer på, viser det sig, at det altid giver god mening, når vi ser på hvad vores grundantagelser er. Kognitiv terapi sætter spørgsmålstegn ved, om vores grundantagelser er helt rigtige.​

Præstationsangst kan f.eks. komme, når vi tror, vi kun har værdi i forhold til hvad vi kan præstere. Ved hjælp af kognitiv terapi, kan vi sammen undersøge vores grundantagelser, og om de er hele sandheden om os.​

Vores tanker har afgørende betydning for vores følelser og kroppens reaktioner. Kognitiv terapi påstår at vi ikke kan ændre vores følelser eller kropssignaler, uden først at lave en ændring af tankerne.

Kropsarbejde i terapien

Kroppen fortæller os hele tiden hvordan vi har det – men det er ikke altid vi lytter efter !!!!! Ved at være opmærksomme på kroppens signaler, kan vi få en større forståelse af os selv. ​

Vi skal dog kunne tyde disse signaler. Nogle gange er det meget let, andre gange kan det føles som om ”kroppen taler russisk” – derfor kan der være brug for en hjælp med at "oversættelse" det. Dette kan være en psykolog eller terapeut.​​

I terapien kan en opmærksomme på kroppen og dens signaler, hjælpe os til at finde ud af, hvad der rører sig, hvilke stemninger og/eller følelser, der er i forbindelse med forskellige situationer i hverdagen.​

Enhver følelse har et kropsligt udtryk. Kropssignaler er en anden måde at kommunikere følelser på, og for nogle mennesker er det meget lettere at mærke en smerte, anspændthed eller afslappelse, end at kunne sige: ”Når jeg står overfor dette, så bliver jeg bange”.​​

Traumer sætter sig i kroppen. Derfor er det indimellem som om kroppen lever sit helt eget liv. Der er brug for en hjælp til at forløse disse traumer.​

For at kunne sætte grænser, må vi kunne mærke os selv. Hos nogle mennesker kommer det helt naturligt, så de kan sige både ”ja” og ”nej”. Men ikke for alle. For mange kan det at få mere kropsbevidsthed hjælpe ved både grænsesætning og konflikthåndtering.​

Narrativ terapi

Når vi fortæller om vores liv, fortæller vi også om den mening eller betydning, vi dengang og måske stadig tillægger det, der er hændt os. Alle begivenheder kan fortolkes på forskellige måder alt efter, hvilket perspektiv vi har. Der kan gives mange fortolkninger af samme situation, der medfører forskellige opfattelser af os selv – vores selvopfattelse.​

I terapien kan vi f.eks. undersøge, hvad motivet eller intentionen var/er med den enkelte handling. Hvad fortæller dét om os ? Fortæller vores intention noget andet end det, der faktisk skete ? Vores livshistorie (den narrative) kan ændre fokus, når vi betragter det skete, ud fra en anden vinkel.​​

Tegneterapi

Som nævnt under ”Samtalen”, skaber ordene mening for os. Det er dog ikke altid lige let at sætte ord på – og ikke mindst at finde de rigtige ord.

Tegning er en ordløs måde at få f.eks. stemninger, følelser, tanker og relationer frem på. En tegning er foranderlig – kan give en bevægelse, en løsning eller en ledetråd til problematikker og til forandring eller pege i retning af, hvad der mangler.​

Ved at tegne hvordan vi har det, til f.eks. morfars fødselsdag, er det muligt at få en stemning frem, der fortæller os, hvordan vores forhold til morfar og/ eller de andre der er med - og måske også, hvordan vores indbyrdes relationer er. Derved kan tegninger vise indre tilstande af forskellige følelser, forskellige roller og forventninger. Når det bliver bevidst, kan vi sammen arbejde videre med det under terapien.

Terapi i Risskov nær Århus

Jeg har hjulpet mange i årenes løb med terapi i Risskov og Århus området. Føler du at terapi måske kunne være behjælpeligt for dig, står min dør naturligvis altid åben. 

Er du interesseret i at høre mere eller ønsker du at booke en tid? Ring på telefon 28 32 13 14 eller send en mail til ullatoftdahl62@gmail.com.